

Har du overvejet, hvad der sker med din backup på en ekstern harddisk eller tape, når katastrofen rammer? Sikkerhedskopiering på eksterne harddiske og tape er underlagt samme risici som dine bærbare computere og servere. Traditionel sikkerhedskopiering giver højst en falsk følelse af sikkerhed, alt imens det koster dig en masse tid og penge. Bruger du i stedet online backup, uploader du en kopi af dine data til vores topsikrede datacentre. Det minimerer risikoen for at miste data når uheldet rammer.

Online backup fra Keepit løfter din datasikkerhed til et højere niveau, ved at gemme en backup af dine kritiske virksomhedsdata på en ekstern placering. Så kan du i stedet bruge din dyrebare tid og penge på andre vigtige opgaver, vel vidende at dine data er i sikkerhed på vores servere – og tilmed repliceret mellem geografisk separate datacentre for dermed at yde størst mulig sikkerhed. Ja, vi tager backup af din backup.

Når Keepit tager backup, bliver dine data krypteret med en 256-bit Rijndael-krypteringsnøgle(anbefalet af den Amerikanske regering), som kun du har adgang til, før det sendes fra din computer til vores datacenter via en 128-bit krypteret forbindelse. Dine data sendes derfor i en dobbelt krypteret tilstand til vores servere.