Din it-politik er ikke nok

Hvis din virksomhed minder om flertallet af virksomheder, så har jeres ansatte bærbare computere, som ofte bringes med uden for kontoret. I har sikkert også meget travlt. Det er en cocktail, der efterlader jer sårbare over for stjålne, ødelagte eller tabte computere. I sidste ende resulterer det i tabt data.

Du kan prøve at beskytte din virksomheds data med traditionelle backupløsninger eller ved at indføre it-politikker, der dikterer at alle data skal gemmes på centrale servere. Faktum er dog, at traditionelle backupløsninger ikke er tilstrækkelige, og at virksomhedens it-politik sjældent følges af medarbejderne.

Backup på hardisk og tape

Backup på eksterne harddiske er ikke sikkert nok. Alle harddiske vil med tiden fejle, og harddiske er lige så udsatte for risikoen for at blive stjålet som de computere, det er meningen, de skal beskytte mod datatab. Procedurer for traditionel backup på harddisk og tape er tilmed komplicerede og tidskrævende at opretholde, for ikke at nævne dyre og ufleksible.

Det værste er, at tid, energi og penge, du investerer i de traditionelle backupløsninger, sjældent gør andet end at give dig en falsk følelse af sikkerhed, alt imens de gør store indhak i din tid og dine penge.